Hvad en hastighedstest IKKE fortæller
Du har 95 i score, og siden føles stadig langsom. Se de syv ting en hastighedstest slet ikke måler — og hvilke tal du bør se på i stedet for.
“Jeg har jo 95 i score.” Det er den sætning der oftest starter en samtale om hvorfor en hjemmeside føles langsom alligevel — og den er ikke forkert. Scoren er rigtig nok. Den svarer bare på et andet spørgsmål end det du stillede.
En hastighedstest måler én sidevisning, på én simuleret forbindelse, fra ét sted, uden at nogen klikker på noget. Her er de syv ting den derfor ikke fortæller dig.
1. Den måler ikke din hastighed — den simulerer en
Laboratoriemålingen i PageSpeed Insights henter ikke bare din side og tager tid. Den sænker forbindelsen og bremser CPU’en for at efterligne en mellemklasse-mobil på 4G.
Det er derfor din mobilscore er lavere end din computerscore, og det er derfor mobiltallet er det der ligner virkeligheden. Men det er stadig en simulering. Dine rigtige besøgende sidder på deres egne enheder, på deres eget net, i deres eget land.
Konsekvens: du kan godt have samme score som din konkurrent — eller højere — og stadig have den langsommere side.
2. Den kan ikke måle INP
INP måler hvor lang tid der går fra nogen klikker, til skærmen svarer. Det kan et testværktøj ikke måle, for der er ingen til at klikke.
Det er ikke en mangel ved værktøjet — det er en logisk umulighed. INP kommer fra rigtige besøg, og det er derfor det står i feltdelen af PageSpeed Insights og ikke i laboratoriedelen.
Konsekvens: et af de tre Core Web Vitals er slet ikke med i den test du kigger på.
3. Den ruller ikke ned ad siden
Laboratoriemålingen ser de første sekunder af sidens liv. Den scroller ikke, klikker ikke og bliver ikke hængende.
Derfor fanger den ikke det CLS der opstår længere nede — et banner der lander midt i en artikel, en indlejring der folder sig ud, en “relaterede produkter”-stribe der skubber alt ned når den kommer.
Konsekvens: CLS 0 i testen og hoppende indhold i virkeligheden er en helt normal kombination.
4. Den tester én side
Næsten alle tester deres forside. Forsiden er som regel den mest optimerede side på hele sitet, og den er sjældent den folk lander på fra Google.
De sider der betyder noget er dem søgeresultatet peger på: produktsider, ydelsessider, blogindlæg. De er ofte tungere, fordi de har mere indhold, flere billeder og flere plugins i spil.
Konsekvens: en grøn forside siger ingenting om den side din kunde faktisk åbner.
5. Den ved ikke om cachen var der
Det her er det største blinde punkt, og det er det der får sider til at se bedre ud end de er.
Kører du testen to gange, rammer den anden kørsel en cachet side. TTFB falder til under 80–150 millisekunder, og alt ser fint ud. Men cachen er der ikke altid: ikke for den første besøgende efter en tømning, ikke på kurv, kasse og Min konto, ikke for indloggede brugere, og ikke når Googles crawler rammer en URL langt nede i arkivet.
Sådan tester du udenom: læg en tilfældig parameter på URL’en — ?nocache=1 — så cachen ikke rammer. Er TTFB pludselig flere sekunder, har du fundet noget. Se TTFB: når problemet er serveren.
6. Den måler ikke fra Danmark
Laboratoriemålingen kører fra et datacenter, ikke fra Aarhus. Ligger din server langt fra dine kunder, betaler de en afstand testen ikke nødvendigvis betaler.
Konsekvens: afstand er et af de få forhold hvor virkeligheden kan være værre end testen.
7. Scoren er et vægtet gennemsnit, ikke en måling
Det her er nok den vigtigste. Lighthouse-scoren er fem tal lagt sammen med vægte:
| Måling | Vægt |
|---|---|
| TBT — Total Blocking Time | 30 % |
| LCP — Largest Contentful Paint | 25 % |
| CLS — Cumulative Layout Shift | 25 % |
| FCP — First Contentful Paint | 10 % |
| Speed Index | 10 % |
To sider kan have præcis den samme score og fejle på helt forskellige ting. En side med perfekt LCP og elendig TBT lander samme sted som en side med det omvendte — og de skal repareres på hver sin måde.
Konsekvens: scoren fortæller dig hvor godt du klarer dig. Tallene under den fortæller dig hvad du skal gøre. Det er derfor jeg altid siger: se ikke på scoren, se på tallene under den.
Hvad du så skal se på
- Feltdata før laboratoriedata. Øverst i PageSpeed Insights, hvis din side har besøgende nok. Det er rigtige mennesker over 28 dage, og det er dét Google regner med.
- De enkelte tal, ikke scoren. LCP, INP og CLS. Rangordn efter hvilket der er rødt.
- Flere sidetyper. Forside, ydelsesside eller produktside, og et blogindlæg. Mindst tre.
- Med og uden cache. To målinger, og forskellen mellem dem.
- Mobil. Altid mobil. Computerscoren snyder.
Og så det jeg selv gør, og som ingen test kan gøre for dig: åbn siden på din egen telefon på mobilnet. Ikke på wifi, ikke på kontorets forbindelse. Klik dig igennem det en kunde ville gøre. Det tager to minutter, og du opdager ting der ikke står i nogen rapport.
Vil du have det hele målt ordentligt, står det i en hastighedsanalyse — flere sidetyper, med og uden cache, og en gennemgang af hvad tallene betyder for netop din side.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er min score forskellig hver gang jeg tester?
Fordi målingen er én kørsel på en delt maskine. Belastningen svinger, og det gør scoren også — 5 til 10 point op og ned er helt normalt. Kør tre gange og brug medianen, eller kig på feltdata i stedet.
Search Console siger min side ikke består, men PageSpeed Insights giver 95. Hvem har ret?
Begge. Search Console viser feltdata fra rigtige besøgende over 28 dage. De 95 er en laboratoriemåling af ét besøg. Search Console er den der tæller.
Skal jeg gå efter 100 i score?
Nej. Google skriver selv at 100 er ekstremt svært og ikke forventet. 90+ på mobil er et fornuftigt mål, og forskellen fra 92 til 97 mærker ingen kunde.
Hvorfor har min konkurrent en lavere score, men en hurtigere side?
Fordi scoren er et vægtet gennemsnit af fem tal, og fordi den er en laboratoriemåling. Han kan have en bedre server, bedre feltdata og en dårligere TBT — og så taber han på scoren og vinder på oplevelsen.